Kender du det?
Har du prøvet f.eks. på din personbil, at der er en der trækker i dørhåndtaget lige som du låser op med fjernbetjeningen? Resultatet er at bilens døre låser op, på nær den dør, hvor der samtidigt blev trukket i dørhåndtaget. Låsen er kommet ud af ”trit”!
Sådan er det også med centrallåse på en autocamper og også centrallåsen på bodels-døren.
Hvis man blot giver sig til at trække kraftigt i dørhåndtaget, når låsen er ude af ”trit”, så risikerer man, at dørlåsen eller dørhåndtaget går i stykker. Så det man skal gøre er, at man låser dørene igen og låser dem op igen. Denne gang uden der trækkes i dørhåndtaget samtidig med oplåsningen og problemet er nu klaret!
Vi har set enkelte låse gå i stykker, fordi centrallåsen kommer ud af trit, og så har personen efterfølgende trukket alt, alt for voldsomt i dørhåndtaget på den endnu låste dør i håbet om at få den op.
Vi har lavet en lille film, der forklarer hvad der sker. Teknikken forklaret af Søren og Bent betjener fjernbetjeningen til centrallåsen.
God fornøjelse!
På grund af dine cookieindstillinger er det ikke muligt at vise indholdet på vores side. Så benyt enten eksternt link eller opdater dine cookieindstillinger.