- skrevet af Anette og Jens Erik i efteråret 2021
Vi har nu været på autocampertur et par uger – og vi nyder det så meget.
I dag er det regnvejr, og det giver anledning til at sætte sig og opsummere lidt på vores tur indtil nu. Vi er i Altea hos Paco på San Antonio Camper Park. Her har vi været mange gange.
Første gang vi besøgte pladsen var i 2012, da var den lige åbent. Den ligger lige ned til vandet, og værten her er noget helt særligt.
Paco er oprindeligt uddannet læge, men er ”stået af ræset” og har fået renoveret familiens gamle campingplads, som lå ubenyttet hen, fordi tiden var løbet fra den, og den var blevet for lille. Nu er pladsen ryddet for de fleste træer, den gamle badebygning er flot renoveret, og der er åbent i vinterhalvåret
Normalt ”går Paco stuegang” på sin autocamperplads hver formiddag. Han er rundt og hilse på hver enkelt og sikre sig, at alle har det godt. Men i år er det hans fætter Juan, der tager imod os, for Paco er på en velfortjent ferie med familien.
Da vi ankommer er vejret flot, og solen er ikke alt for skrap, så vi vælger at tage en tur ud til fyret i den lille nationalpark ”Sierra Gelado”. Vi har tænkt os at cykle derud som vi tidligere har gjort, men det er ikke mere tilladt, så vi tager turen til fods. Det er en meget smuk tur, som vi kun kan anbefale. Turen er kun 2,5 km fra P-pladsen, hvor vi parkerer cyklerne. Fra autocamperpladsen er der ca. 5 km ud til fyret.
I morgen vil vi gå en tur op i den smukke gamle bydel og spise søndagsfrokost – det vender vi tilbage til senere.
Nok om Altea for denne gang - Først vil vi fortælle lidt om vores tur ned gennem Europa.
Vi vælger at køre hjemmefra sidst på eftermiddagen, så det passer med, at vi kommer gennem Elb-tunnel i Hamborg om aftenen og helt undgår kø. Vi overnatter i Sittensen på en gratis Stellpalds og går op i byen og får sen aftensmad på ”Der kleine Italiener”. (Lige et lille tip: hvis der er optaget på den officielle Stellplads, så kør lidt længere ind ad vejen og parker på P-pladsen ved søen i byens park).
Vi kører fra Sittensen i regvejr, men i løbet af dagen klarer det op og bliver lunere. Vi gør holdt midt på eftermiddagen på Stellplatz Brückenkopf Park lige før den belgiske grænse. Vi går en god tur langs floden Ruhr, laver aftensmad og går tidligt i seng. Vi sover heldigvis godt på trods af en del støj fra motorvejen.
I år har vi valgt at undgå betalingsveje – vi har god tid, og vil prøve at køre nogen, for os, nye veje. Vi kører gennem Belgien og videre i Frankrig til byen Moulins ved floden Allier. Det er en rigtig fin (og billig) Stellplatz, som vi kun kan anbefale. Her kan man sagtens blive en dag eller to ekstra, men vi vælger dog at fortsætte turen næste formiddag efter en lille spadseretur langs floden.
Vi kører op over Massiv Central, som viser sig fra sin smukkeste side i flot vejr og med efterårsløv i flammende farver. I stedet for at køre over Millau-broen, vælger vi denne gang at køre ned til byen Millau. Her vil vi blive et par dage. Vi får set den historiske bykerne og cykler en tur på begge sider af floden Tarn. Her er smukt, og vi skal helt sikkert hertil igen, lidt tidligere på året næste gang, og besøge flere af de fine gamle byer i Tarndalen.
Vi har investeret i et par gode el-cykler, så det er ingen hindring, at terrænet er kuperet. Vi er meget glade for cyklerne, som blev indviet på vores tur til Mosel i sidste måned. Selv om det er el-cykler får vi god motion – og vi kommer længere omkring og ser meget mere på cykel, end vi ellers ville have gjort.
Vi sætter kursen mod Montségur, et helt særligt bjerg med en borgruin på toppen. Vi hørte første gang om stedet i en fin film, som lars Muhl har lavet om sin gode ven og spirituelle vejleder, Seeren, Calle de Montségur, der kunne læse menneskers skæbne i ’Livets Bog’ og behandle folk med tankens kraft, lige meget hvor på jorden de befandt sig. Calle havde et helt særligt forhold til Montségur. Det var her de sidste Katharer (link til Axat.dk) i 1244 på pavens befaling fik valget mellem at afsværge sig deres tro på kathaismen eller blive brændt på bålet. Over 200 katharer, mænd, kvinder og børn gik i bålets flammer med en tro på, at flammerne kun ville æde det hylster som omgav sjælen – at det åndelige ikke ville blive beskadiget, men derimod blive forenet med Gud. En forfærdelig historie om religion, ekstremisme og magt, og en meget bevægende klatretur op til borgruinen.
Der er ca. 270 højdemeter ad en smal stenet sti fra P-pladsen op til borgen (1.170 m), og en betagende udsigt fra toppen.
Lars Muhl har, udover at lave filmen, også skrevet en rigtig god bog, ’Seeren fra Andalusien’ om sin tid med Calle de Monségur.
Vi overnatter nede i landsbyen, Montségur, hvor der er en gratis autocamperplads og et museum, som vi dog ikke besøger.
Fra Montségur kører vi op over Pyrenæerne med kurs mod Andorra. Vi vælger betalingsveje fra, og oplever en helt fantastisk flot tur med solskin og flotte efterårsfarver. Vi kommer op i over 2000 m højde og passerer flere skisportssteder – der er dog ikke kommet sne endnu. Skulle vi tage turen igen, ville vi nok vælge et stop i én af de små bjergbyer, og nyde freden, roen og den rene luft og en lille travetur.
Vi gør holdt i hovedstaden Andorra de Vella på en autocamperplads midt i byen. Det er en fin (dyr) plads med mulighed for tømning og påfyldning af frisk vand. Byen kan efter vores mening bedst beskrives som én stor støjende grænsekiosk med stort udbud af billig sprut, cigaretter og elektronik. Efter en spadseretur og en kop kaffe på en café vælger vi at køre videre til en anden autocamperplads bag et stort supermarked, Sant Juliá de Lória. Her er stille og roligt (uinteressant men gratis) og også mulighed for vand og tømning, og vi få lavet lidt indkøb. Næste morgen får vi tanket billig diesel inden vi forlader Andorra med kurs mod Spaniens Middelhavskyst.
En stor del af turen mod Middelhavet foregår ad små veje med mange hårnålesving. Det er Jens Erik, der er chauffør hele vejen. jeg (Anette) skal ikke nyde noget, men det er sørme en flot tur. (skulle man ønske sig knap så udfordrende veje, er der mulighed for at vælge at benytte betalingsveje)
Vi har fundet en fin plads på ’Camper Contact’. Her er ingen faciliteter, men vi har jo alt hvad vi har brug for til et par dage, og pladsen ligger fint og roligt i udkanten af byen L’Escala, tæt ved havet og med kort afstand til centrum. Der er også mulighed for at se nærmere på en stor græsk ruinby, et levn fra år 600 før vor tidsregning. Vi googlede: ’at besøge L’Escala uden at se ruinbyen, er som at besøge Rom uden at se Colosseum’. Vi nøjedes dog med at gå en tur og kigge ind af hegnet, så den oplevelse har vi til gode til næste gang vi kommer på de kanter. Vi cyklede en tur langs strandpromenaden ind til centrum og videre til byens marina. Vi er gamle sejlere, og vi elsker at gå en tur på bådebroerne og se de mange forskellige sejlbåde og motorbåde, som er fortøjet her.
Vi bliver på denne dejlige plads i 2 dage inden vi kører en kort tur på ca. 20 km til en campingplads, ’Cámping Rifort’ i byen L’Estartit. Det er hovedbyen i et naturreservat, hvor der er mulighed for gode vandre- og cykelture. Første dag går vi en tur ud til en stor flot marina og går ind og får lækker frokost på en lille bodega på vejen hjem.
Næste dag tager vi på ’madpakketur’ på cyklerne. En dejlig tur langs havet, gennem et naturreservat og videre langs floden, hvor vi finder en bænk og spiser den medbragte mad. Vi kører forbi og kigger på en fin autocamperplads i byen, som kunne være et godt og billigere alternativ til campingpladsen for en anden gangs skyld.
Da vi er tilbage, får Jens Erik vasket rejsestøvet af autocamperen og selv cyklerne får en tur – Jens Erik er glad.
Vi behøver ikke længere tænke på evt. at vælge betalingsveje fra. Siden september måned har det været gratis at benytte AP-7 og AP-2 – det var vi faktisk ikke klar over. Der er mange penge at spare og bedst af alt, er det blevet mere sikkert at køre, fordi den tunge trafik stort set er flyttet væk fra hovedvejene.
Vi fortsætter sydpå til ’Camping Alania Els Prats’ i Mont-Roig del Camp. Det er en flot campingplads med butik og strandbar og meget fine faciliteter. Vejret er stadig flot, så vi dovner, læser, går tur langs stranden og bader.
Efter 2 dage fortsætter vi mod syd, og gør et stop på en fin stor autocamperplads i centrum af byen ’Castellón de la Plana ’. Pladsen er gratis men ’camping behavior’ er ikke tilladt, det vil sige, at man f.eks. ikke må have stole og borde ude, men kun parkere og overnatte. Vi går tur i byen, og langs den fine strand, hvor vi også tager en dukkert i det lune middelhav.
Der er endnu en stor gratis autocamperplads i udkanten af byen, ved en lille flyveplads og tæt ved stranden. Vi kører forbi her dagen efter på vejen videre. Her er der mere plads mellem autocamperne, og vi kan se, at der er stole og borde fremme. Det vil vi huske til senere.
Vi har reserveret plads på en autocamperplads i Altea nogle dage over ’Alle Helgeners’ helligdagene. Vi glæder os. Her har vi været flere gange, så det er næsten som at komme hjem.
Søndag slentrer vi en tur op i Alteas smukke gamle bydel, hvor vi nyder en lækker frokost på et lille torv. Der er dækket op til gæster på mange af de små gader og pladser. Da vi er færdige med vores frokost ved 14-tiden, er det først at spanierne er ved at sætte sig til bordet – til gengæld nyder de gerne maden og den gode vin til sidt på eftermiddagen, inden de går fra bordet igen.
Vi har tidligere år oplevet meget fest og halløj ved stranden, hvor vi overnattede på Alle Helgeners aften d. 31. oktober, så vi har lært at tænke os om, og finde et godt og roligt sted at holde netop den aften.
Tænk også over, at der er lukket i butikkerne på Alle Helgeners dag d. 1. november.
Næste stop bliver campingpladsen, Bahia i Santa Pola. Her mødes vi med Birgit og Jørn over et glas vin. Det er hyggeligt at få vendt verdenssituationen sammen, og også dejligt at få et par gode tips til andre gode pladser og oplevelser i området.
Birgit og Jørn har kørt mange autocamperture i både Spanien og Portugal gennem årene. Nu har de imidlertid valgt at slå sig ned nogle måneder på Bahia, hvor de efterhånden også har fået en del gode venner. Der er mange penge at spare ved at booke plads for en længere periode i forhold til at betale for et par dage. Vi betalte 24 Euro pr. nat. Hvis man booker 60 dage kan slippe med ca. 10 Euro inkl. strøm og adgang til en lækker opvarmet swimmingpool.
Vi bestemmer os til at sætte kursen mod Malaga, hvor vejrudsigten er god så langt frem vi kan se.
Vi deler turen op i to, og tager en overnatning på havnen i Almerimar. Her er for en gangs skyld nærmest vindstille. Vi slikker sol, går en tur på marinaen og får handlet ind. Her er mange spisesteder, men vi tænder op i grillen og nyder samtidig den smukke solnedgang. Det er koldt om aftenen nu, så vi sidder indenfor og spiser.
Næste morgen får vi tømt og fyldt frisk vand på, inden vi fortsætter syd på. Den første del af turen er ikke videre køn, da alle plane flader er plastret til med kæmpestore plastikdrivhuse, men efterhånden som vi kommer længere sydpå, bliver det bjergrigt og imponerende smukt.
Vi vælger en lille hyggelig autocamperplads i Los Rubios en snes km før Malaga. Pladsen ligger 500 m fra stranden i et meget roligt område og tæt på busstoppestedet. Der går bus ind til Malaga hver time i vinterhalvåret og billetterne koster kun 3-4 Euro for os begge to.
Malaga er imponerende, men her er frygtelig mange mennesker - Vi må nok indrømme, at vi er mere til naturen og de knap så store byer. Efter en god frokost, og en spadseretur i byen tager vi bussen hjem igen sidst på eftermiddagen.
Vi har forgæves forsøgt at få fat i billetter til at gå Kongestien, Caminito del Rey oppe i baglandet ved malaga. Billetterne kommer til salg på nettet for en måned af gangen og bliver hurtigt udsolgt.
Vi har læst, at der er en mulighed for at møde op tidligt på dagen, og (hvis man er heldig) købe billetter ved indgangen. Der er et lille antal billetter til salg her hver dag.
Vi har bestemt os til at prøve lykken, og kører til en lille campingplads, ’Camping Parque Ardales’ i bjergene tæt ved rutens start. Og sørme om ikke vi har heldet med os. Den søde unge mand i receptionen tilbyder os at skaffe billetterne til os mod en lille ekstrabetaling, så nu har vi billetter og skal gå turen i morgen. Vi glæder os helt vildt.
Vi cykler et par km om til en P-plads tæt ved Kongestien’s start. Vi går det sidste stykke gennem en lille tunnel og får straks udleveret sikkerhedshjelm og bliver instrueret om turen, som forventes at tage 2 – 2,5 timer, og så bliver vi sendt afsted.
Det er en ubeskrivelig flot tur, som vi kan kun kan anbefale. Turen er ikke farlig, der er anlagt gangsti med gelænder ud mod kløften – men vi må indrømme, at det kildrer i maven flere gange. Her er et link til FDM's beskrivelse af El Caminito del Rey'
Vi kunne blive ved - tror vi har over 100 fotos fra denne tur, men de kommer slet ikke til deres ret her - nogen ting må man selv opleve.
Denne tur må du simpelthen ikke gå glip af, hvis du kommer på de kanter.
Vi tager shuttlebussen tilbage til cyklerne, og hjemme ved autocamperen finder vi grillen frem og kreerer en lækker middag, som vi nyder i skyggen.
Næste dag kører vi til Alhama de Granada. Vi har fået et tip om, at man her kan bade i en varm kilde, og at der er en meget flot vandretur i en bjergkløft ved byen. Køreturen (rute A402) mellem Alhama de Granada og Malaga er vidunderlig smuk med masser af hårnålesving og en fantastisk udsigt.
Vandet fra den varme kilde er dejlig varmt, men ikke særlig lækkert – godt vi har brusebad i camperen, så vi kan tage et godt bad bagefter.
Vandreturen i kløften ved Alhama de Granada lever til gengæld helt op til vores forventninger. Det er en meget smuk tur. Vi går kun en del af ruten og vender om efter en god times tid, da vi er lidt møre i benene efter vandreturen i går. Man kan fint pakke sin frokost i rygsækken og sætte en halv dag af til turen.
Det er fascinerende med Spaniens mange varme kilder. De fleste af dem er dog ikke tilgængelige i naturen – eller også har vi bare ikke kunnet finde dem. De indgår i fine spa- og wellness etablissementer.
Vi kan dog anbefale at besøge Camping la Fuente, som har lækre pools med vand fra en varm kilde (ved byen, Los Baños de Fortuna)
Vi har fundet en lille familiedrevet campingplads i Nerja på Camperkontakt, Cortijo San Miguel. Pladsen er anlagt i en gammel frugtplantage, og man bor mellem bananpalmer, avocadotræer, Citrus, og masser af flotte blomster. Her er fred og ro rigtig hyggeligt. Vi cykler en tur i området, bader ved stranden og får klaret lidt vasketøj.
Vi kan anbefale at besøge de imponerende drypstenshuler, Cuevas de Nerja, hvor der er fundet hulemalerier fra stenalderen. Vi har tidligere besøgt grotterne, så det springer vi over denne gang.
Det var alt for nu - men hold øje med hjemmesiden.
Vi vil løbende lægge nyt op fra vores tur.
Venlig hilsen
Anette og Jens Erik