Portugal 2016
Skøn autocamperferie - Anette og Jens Erik og et par gode venner besøger Portugal og Spanien 2016
- opdateret 08.02.2017 Vi håber vores rejsebeskrivelse kan være til inspiration, hvis du selv overvejer en lignende tur i din egen eller i en lejet autocamper.
Venlig hilsen Anette og Jens Erik
Autocampertur til Portugal og Spanien 2016 – af Anette og Jens Erik – DanCamper A/S
Igen i år har vi været heldige at få arrangeret 4 ugers sammenhængende ferie, som starter sidst i oktober måned. På denne årstid skal vi køre en pæn lang tur for at være sikre på godt vejr – som sædvanligt, for vores vedkommende, går turen derfor til Portugal og Spanien.
Helt usædvanligt for os er det dog, at vi ikke kører alene i år. Vi følges med et par gode venner, Rosa og Svend Åge. Vi har aftalt med hinanden, at vi vil følges ad så længe begge hold nyder det, og at vi selvfølgelig kan splitte op hvis vi undervejs har forskellige ønsker til hvor vi gerne vil hen.
Vi har tidligere besøgt Portugal i autocamper. Det var vi meget fascineret af, så vi har besluttet at det skal være vores første prioritet. Vi vil dog som sædvanligt skele til vejrudsigten og tilrettelægge turen efterhånden som vi kommer frem.
Vi har aftalt at mødes fredag aften på P-pladsen ved Scandinavian Park lige syd for grænsen, og tage den første overnatning der. Samtidig kan vi proviantere lidt i grænsekiosken. Det vil vi dog ikke gøre igen en anden gang, for der er meget larm og trafikstøj. Kort efter, at vi er kommet i seng, ankommer en svinetransport og parkerer ret tæt på os. Der er så meget larm fra de stakkels svin, at Jens Erik og jeg vælger at flytte autocamperen til den anden ende af P-pladsen. Vi vil ikke forstyrre vennerne, som sikkert sover, så vi sender dem en besked på mobilen om at vi har flyttet vores autocamper.
Næste morgen da vores venner vågner (en times tid før os) tror de at vi er kørt. De skynder de sig at blive færdige og sætter kursen mod Trier, som er næste mål på turen. Vi ringer til dem, da vi vågner og ser at de er væk. Vi får os et godt grin over misforståelsen og aftaler, at de skal finde en god plads og give os koordinaterne når de kommer frem.
De finder en fin autocamperplads, som ligger lige ned til Mosel, "Stellplatz am Weingut Feiten" (N 49o 48' 15" E 6o 46' 45") .
Vi ankommer sidst på eftermiddagen og går en tur langs floden inden det bliver mørkt. Vi spiser aftensmad på pladsens lille vinstue. Vi vælger Flammkuchen, en meget lækker ”tynd pizza” som vi varmt kan anbefale, og vingårdens egen hvidvin til. Vi aftaler at stille vækkeuret, så vi kommer tidligt afsted og kan nå et godt stykke vej søndag, hvor der ikke er lastbiler på vejene.
Næste morgen lægger vi vejen forbi Luxemborg, hvor vi få tanket billig diesel og fortsætter til Frankrig. Vi vælger ruten Metz, Nancy og Lyon. Derfra til Clermont-Ferrand hvor vi vælger at køre uden om byen og videre til en lille campingplads ved byen Ussel.
Turen er fantastisk flot og meget afvekslende. Vi kører gennem landbrugsområder, vinmarker, og flotte, imponerende bjerge og kløfter. Campingpladsen, som vi kommer til sidst på eftermiddagen passer dog fint til byens navn – Ussel.
Pladsen er vist som autocamperplads i vores App, men den er fuldt optaget af campingvogne og biler og én af beboerne vinker afværgende, da vi vil køre ind og forsøge at finde en plads. Vi holder udenfor og snakker lidt om hvad vi gør. Det er sent, og vi vil gerne have aftensmad og holde rast for natten. Vi går ind og giver hånd til ”klanens” leder, som stadig står og holder øje med os, og spørger om vi må overnatte her. Han er pludselig meget imødekommende, og viser os hvor vi kan få vand og tømme. Han forsikrer at vi er meget velkomne til at overnatte ved pladsen. Det bliver en fredelig nat, men vi vil nok ikke anbefale pladsen til andre – Skulle du alligevel have mod på et besøg, får du koordinaterne her: ”Aire de Camping-Car Etang de Ponty” (N 45o 32' 48" E 2o 17' 8")
Vi havde oprindeligt planlagt en autocamperplads lige før Clermont-Ferrand, “Air de Camping-Cars” (N 45o 44' 24" E 3o 13' 22"). Her ville vi kigge vejrudsigt og tage stilling til, om vi skulle køre over Massiv-Centrale til Spaniens østkyst eller langs Atlanterhavet til grænseovergangen ved Sct Sebastian og derfra videre til Portugal. Vi beslutter os dog allerede midt på dagen til at det skal være Portugal og vælger derfor at køre uden om storbyen Clermont-Ferrand og nå lidt længere vest på – og lander så i Ussel.
Vi kører fra Ussel tidligt næste morgen. Det flotte bjerglandskab afløses af vinmarker og landbrugsland med kæmpestore marker og til sidst store klitplantager med nåletræer. Vi passerer grænsen uden problemer og bliver overvældede af turen over Pyrenæerne. Her er fabelagtig smukt. Vi vil helt sikkert udforske denne del af Spanien, når vi en gang får lidt bedre tid og mulighed for at tage på tur i sommerhalvåret – lige nu ”nøjes” vi med at nyde udsigten fra bilen.
Vi har udset os en autocamperplads i byen Vitoria, ”Parking Portal de Foronda” (N 42o 52' 1" W 2o 41' 6"). Vi når frem sidst på eftermiddagen, mens solen stadig er fremme. Det er dejlig lunt, og for første gang på turen finder vi stole, borde og gasgrill frem og spiser udenfor.
I dag kører vi gennem kuperet terræn og også enorme landbrugsområder med stubmarker. Vi har hele vejen valgt motorvej for at komme så hurtigt som muligt ned i varmen. Her er motorvejen dog gratis, helt til vi når den portugisiske grænse.
Hold øje med skiltet til ”Foreign guests” om at registrere din autocamper og betalingskort ca. 15 km efter grænsen. Vi kører ind og registrerer os og fortsætter med retning mod Porto. Vær opmærksom på, at der i Portugal er forskellige selskaber, der driver motorvejene. Den vi kører på nu har kameraer, der automatisk registrerer vores nummerplade og trækker motorvejsafgiften på vores Visakort. Hvis du kører ind på et andet selskabs motorvej, skal du endelig huske at køre ind og trække en billet. Har du ingen billet, når du skal fra motorvejen er det dyrt – Vi kommer senere på vores tur til at betale 48 Euro inkl. bøde i stedet for de 24 Euro turen ville have kostet med billet. Damen ved skranken siger: ”Kør aldrig ind på en motorvej markeret med et stort grønt V uden at trække billet” – så det husker vi fremover. "Pyt det må være U-landsbistand" mener Rosa og Svend Åge, da vi undskylder fejltagelsen - desværre fik de jo samme bøde som os, der ledte dem på afveje.
Det er en meget flot tur tværs over Portugal. Vi er dog chokkerede over, at enorme skovarealer på bjergsiderne står sorte og afsvedne. Vi har hørt om skovbrande i både Portugal og Spanien sidst på sommeren, men ingen af os har forestillet os hvor omfattende brandene har været.
Vi når til Madureira allerede midt på eftermiddagen. Vejret er pragtfuldt og vi nyder at smide overtøjet og hygge os ude i solen. På byens torv er der indrettet plads til 8 autocampere. Her er strøm og mulighed for at tømme og få frisk vand – ”Parque de Autocaravanas” ( N 40o 45' 14" W 8o 33' 58")
Der er en times tidsforskel her i Portugal, så vi vågner tidligt uden vækkeur. Vi kører med motorvejen til Porto hvor vores søde ”Yrsa” dirigerer os på afveje, så vi ender på en blind vej ved en fabrik. Vi taler med portneren, som kun kan portugisisk. Han er meget venlig og imødekommende og åbner bommen, så vi kan få vendt inde på fabrikkens plads. Oven i købet lader han én af firmaets medarbejdere køre foran os og dirigerer os til autocamperpladsen, som ligger i bydelen Vila Nova de Gaia ved floden Rio Douro. Pladsen hedder ”Aparcamiento Autocaravanas” (N 41o 8' 36" W 8o 37' 57")
Vejret er pragtfuldt og temperaturen når 28 grader. Vi sender Jens Erik og Svend Åge ud på cykel for at rekognoscere og finde ud af hvordan vi nemmest kommer ind til Portos gamle bydel. Det er nemt, kun et par km fra autocamperpladsen kan man tage en ”skilift”, som ender oppe ved én af de flotte gamle broer over floden. Her kører ingen biler, kun sporvogne, og man kan gå over broen og samtidig nyde den flotte udsigt.
Vi er sultne og vil have frokost før vi går på opdagelse i byen. Vi vælger en lille lokal kælderrestaurant ikke langt fra broen. Vi bestiller dagens retter – fisk til 2 personer og kød til 2 personer, og er lidt spændte på, hvad vi mon får serveret. En lækker ret med fiskefrikadeller, ris og grøntsager og en lige så fantastik sammenkogt ret med oksekød og grønt. Der er mere end rigeligt til at vi alle 4 kan smage begge retter. Det er meget billigt at købe ind og også at gå ud og spise i Portugal. Vi spiser og drikker for 24 Euro i alt for 4 personer.
Da vi har spist vælger vi en rundtur i en el-drevet Tuc-Tuc med en sød og letforståelig ung arkitektstuderende som guide. Han fræser rundt i de små gader og stopper op på de strategisk rigtige steder, hvor vi kan fotografere, og han kan fortælle os om byen og dens seværdigheder. Man kan også vælge at købe billet til en bus, som man kan stå af og på alt efter hvad man ønsker at udforske nærmere, men da byens små gader er meget stejle, er vi glade for at blive transporteret rundt frem for at gå.
Da vores guide hører at vi er fra Danmark, fortæller han glædestrålende, at han skal være far til februar og at han netop har købt en bog om at være forældre ”the Dansish way” – da alle og enhver jo ved, at de lykkeligste børn i hele verden lever i Danmark – Herligt!
Vi går tilbage over floden og tager gondolliften ned igen. Der er inkluderet en portvinssmagning i billetprisen, så det vil vi selvfølgelig ikke gå glip af. Der er mange Portvinsproducenter på denne side af floden, da klimaet og temperaturen her er ideel til oplagring af portvinen. Vinen bliver fragtet i fade på floden Douro inde fra landet og hertil. Der ligger mange af de gamle pramme for anker i floden, men mon ikke de mest bliver brugt til turister i dag.
Inden vi skilles med guiden anbefaler han, at vi i morgen tager vores cykler med på en lille færge over floden og cykler en tur op langs kysten. Vi kan kun anbefale denne cykeltur.
Efter cykelturen tager vi frokost i skyggen under makisen. Det er meget varmt og vi beslutter at køre syd på til stranden ved Vagos, hvor vi kender en dejlig autocamperplads fra et tidligere besøg, Área Servico Auto-Caravanas (N 40o 32' 58" W 8o 46' 14")
Undervejs holder vi ind til et supermarked og får handlet lidt ind.
Her plejer at være stor aktivitet på den flotte strand – surfere, der boltrer sig i enorme bølger, men i dag er det 28 graders varme og nærmest vindstille, så vi må ”nøjes med” en loka øl i den lille strandbar, en travetur langs stranden og lidt solbadning.
Vi nyder det gode vejr og laver en lækker middag til aften. En næsten fast bestanddel i vores aftensmad er Tortilla. Det er en spansk specialitet, en kartoffeltærte, som kan fås med og uden løg. Vi foretrækker ”Tortilla con cerbolla” (med løg) – Den smager pragtfuldt og er nem at varme på en plade/pande på grillen og kan gøre selv et par ristede pølser til et kongemåltid – måske suppleret med en tomatsalat. Heldigvis bliver vores venner også fascineret af denne simple ret, som kan købes i de fleste supermarkeder, og Svend Åge er nu udlært Tortilla-Grillmester. Vi skal huske at have et par tortillaer med hjem til Danmark – de kan holde sig længe i køleskabet.
Jens Erik og jeg elsker at sove længe, mens Svend Åge er morgenmand og løber en tur de fleste morgener. I dag er han og Rosa ude og trave en tur tidlig morgen og vender til bage til autocamperpladsen med nybagt morgenbrød fra den ellers næsten vinterdøde ferieby i nærheden. På turen får de øje på endnu en autocamperplads. Den er ikke så velbeliggende som vores plads ved surfspottet, men ligger dog bekvemt på en P-plads lige op til klitterne ved stranden – og så er den oven i købet gratis.
Vi fortsætter lidt syd på til en autocamperplads i Foz do Arelho lidt nord for Lissabon Parque Auto-Caravanas (N 39o 25' 43" W 9o 13' 18"). Vi har været her for 2 år siden og vil gerne vise Rosa og Svend Åge det dejlige sted.
Det er en forholdsvis stor plads lige ned til en indsø med forbindelse til Atlanterhavet. Der er mange autocampere på pladsen i dag – måske skyldes det at portugiserne holder forlænget weekend i forbindelse med Alle Hellgenes dag
Vi finder dog 2 gode pladser, begge med næsen lige ud til vandet. Der bliver kokkereret og grillet overalt – helligdagen bliver fejret med manér både til frokost og til aften. Der er dog fredeligt og roligt så det generer ikke os, at der fejres.
Vi går en tur ud til havet, og oplever i dag store dønninger og ser surfere boltre sig, og vi oplever hvor hurtigt tidevandet stiger og strømmer ind i fjorden.
Flere lokale små fiskerbåde er sejlet ud på fjorden om morgenen, og fiskerne går nu i vaders i vandet med en slags rive eller greb og graver muslinger og snegle. Også flere turister forsøger sig med held. Vi taler med et par englændere der samler dagens fangst i en bærepose.
Vi bliver her i 2 dage og Rosa og Svend Åge cykler en længere tur i området. De har el-cykler hvilket er meget bekvemt i det kuperede terræn. Jens Erik og jeg låner cyklerne til en lille prøvetur, og vi må indrømme at det nok ikke er det sidste vi ønsker os. Man kommer helt sikkert lidt længere omkring end på en cykel med rugbrødsmotor.
Óbidos, også kaldet ”Kærlighedens By” – den må vi selvfølgelig også besøge.
Vi har hørt om Óbidos i en udsendelse i TV, og har gemt tippet i en speciel mappe til gode ferietips på mobilen. Det gør vi også, hvis vi får et godt tip fra én af vore gæster i forretningen eller fra en anden autocamperrejsende på én af vores ture.
Óbidos ligger smukt på en bakketop, omkranset af en bymur, og har ry for at være én af Portugals smukkeste byer. Det bevirker selvfølgelig også, at der normalt er mange besøgende, men ikke på denne årstid – der er da fordele ved ikke at holde ferie på samme tid som de fleste andre :)
Óbidos blev oprindeligt grundlagt af Maurerne, men blev senere befriet og blev i 1228 skænket som bryllupsgave til den kun 8 år gamle dronning, Isabella af hendes 12 år ældre gom Dinis. I mange år frem i tiden var det en tradition, at byen blev skænket til den nye dronning ved kongebryllupper.
Byen er også kendt for sin gode kirsebærlikør, som serveres i små chokoladebægre. Vi er alle fire begejstrede og Svend Åge investerer i en flaske af de dyre dråber og adskillige chokoladebægre, så der er til flere gode desserter på turen.
Byen er virkelig utroligt smuk. De af os, der ikke lider af højdeskræk, går en tur på bymuren og ser det hele lidt fra oven. Bagefter spiser vi en dejlig frokost i én af de mange restauranter.
Det er nemt at besøge Óbidos i autocamper, da der tæt på den store P-plads er etableret en autocamperplads, Parque De Autocaravanas (N 39o 21' 23" W 9o 9' 24")
Efter besøget i Óbidos, kører vi midt på eftermiddagen nogle få timer til en campingplads i Setúbal syd for Lisabon, Parque de Campismo Outao (N 38o 30' 10" W 8o 55' 44"), hvor vi gør holdt for natten.
Campingpladsen er meget forsømt, men skal ifølge planerne være up to date igen i 2017. Det betyder ikke noget for os – vi har jo selv bad og toilet om bord, og udsigten er dejlig i første række ud til havet.
Der er fine forhold til tømning og frisk vand.
Sidst vi var i Portugal havde vi et par fantastiske dage i Odeceixe ved en flodbred ikke langt fra havet, (N 37o 26' 27" W 8o 47' 44") – denne plads skal vore venner også opleve.
Da vi kommer, er det næsten ebbe, og vi går en tur langs vandet helt ud til havet. Når det er lavvande kan man vade over floden til en lille by og evt. spise frokost eller nyde en øl på den lokale restaurant, men det gælder om at have styr på tidevandet, ellers kan man godt forvente buksevand på tilbageturen. Vi undlader dog at gøre forsøget.
Der ligger også en fin autocamperplads med en flot udsigt i bakkerne på den modsatte side af floden. Herfra kan man besøge byen uden at skulle krydse floden.
Før vi sætter kursen mod næste mål tager vi en lille afstikker til Porto Covo, hvor der også er et par fine autocamperpladser. Den ene ligger lige på skrænten lige nord for byen og byder på en smuk udsigt til kaffepausen (57o 51' 20" N - 08o 47' 36" V)
Vi fortsætter sydpå og igen tager vi en afstikker ud til kysten, ved byen Carrapateira. Her får vi øje på endnu en meget velbeliggende autocamperplads tæt ved både sandstrand og klippekyst. Vi noterer os koordinaterne (37o 11' 34" N - 08o 54' 09" V), men fortsætter dog køreturen på grusvejen rundt langs kysten. Vi gør mange stop og kan slet ikke få hold på at fotografere de dramatiske klipper og havet.
Vi har besøgt den lille fine autocamperplads, Vale da Carrasqueira (N 37o 16' 36" W 8o 32' 36") tæt ved byen Caldas de Monchique i bjergene før. Her er strøm, vand og afløb ved alle pladser. Der er fine badeforhold og i år er der blevet etableret en lille pool og solterrasse - på denne tid af året er det dog for koldt at bade, da vandet ikke er opvarmet.
Det er i det hele taget blevet køligere i vejret og vejrudsigten lover et par dages regn fra i overmorgen. Vi vil kun blive her en enkelt overnatning. Da køreturen herfra til Algarvekysten er fantastisk smuk, så den tur skal køres i ordentligt vejr med god sigtbarhed.
Vi går en tur i området og ser flere korkeg med tal på, så man kan se hvornår de sidst er blevet "skrællet" - det bliver de hvert 9. år.
Senere laver vi lækker aftensmad sammen - falafler på en pande på grillen med salat til. "Ikke så ringe en da", selv om det er vegetarmad, mener Svend Åge.
Vi har kørt markisen ud og sat et sidestykke op, så der er læ - det gør underværker, så vi sidder ude og spiser.
Det er en virkelig flot tur næste dag. Vi gør holdt i byen Monchique, hvor vi handler ind. Vi har her også fået øje på en stor stak kork - det er sjovt at se det tæt på. Korken bliver selvfølgelig brugt til vinpropper, men også til mange andre ting - læs evt. vores beretning fra 2014, hvor vi besøgte et korkmuseum.
Her syner Rosa ikke af meget sammenlignet med den enorme Korkeg, som netop er blevet "skrællet" - det kan man se, da den er mærket med 2016.
Det er en usædvanlig flot tur og vejen er god og bred, så der er en fornøjelse at køre her selv om der er mange hårnålesving, inden vi fanger hovedvejen syd på mod Algarve kysten.
Algarve Motorhomepark Falécia er en velfungerende og eftertragtet autocamperplads med meget store pladser og direkte adgang til stranden.
Vi har været her, da pladsen var helt nyanlagt, og der kun var meget få gæster. Nu skal man komme tidligt, hvis man vil gøre sig håb om en plads.
Vi går tur ved stranden med de særprægede høje røde klinter. Her er smukt. Rosa og Svend Åge går med bare ben i vandkanten, og får sig en ordentlig omgang buksevand, da de bliver overrasket af en ordentlig "vasker". De søger op fra stranden og ender på et stort, elegant luksushotel, hvor de er nødt til at spørge en sikkerhedsvagt om vejen ud - herligt.
Hen på eftermiddagen trækker det op til regn, og vi søger ly under markisen, monterer et sidestykke i vindsiden og sætter stormbarduner på. Dejligt - vi griller og spiser ude på trods af regnen. Da vi har spist, blæser det voldsomt op, og det rusker vildt i markisen. Vi skynder os at rydde ind efter aftensmaden og Jens Erik og Svend Åge får hurtigt pakket grill og markise sammen igen. Vi går ind og hygger med et spil kort - Rosa og jeg skal have revanche i et nyt sjovt spil, som vores børn har introduceret os til, "Ligretto".
Vi har nemlig fået grundig tærsk for et par aftner siden. Heldigvis vinder damerne denne gang, så vi har æren i behold.
Næste morgen er det overskyet, men tørt. Og vi cykler alle en tur op i byen, hvor vi finder en frisør og Jens Erik bliver klippet, hvilket pynter gevaldigt.
Vi vælger at spise frokost i byen, inden Jens Erik og jeg cykler tilbage til camperpladsen, og Rosa og Svend Åge cykler en tur øst på langs stranden. De er rigtig kommet på landet og møder en hyrde med en stor flok får og geder der græsser på de tørre områder ved stranden.
Rosa's cykel punkterer desværre, og Svend Åge cykler hjem efter lappegrej. De når lige tilbage på camperpladsen inden et voldsomt regnvejr bryder løs. - De to har da også fået så rigeligt vand på stranden dagen før :)
Næste morgen sætter vi kursen mod øst, til Gibraltar. Vi har udset os en autocamperplads på lystbådehavnen i La Linea de la Concepción (N 36o 9' 19" W 5o 21' 14" ) tæt på grænsen. Da vi kommer frem, er der virkelig sus i skørterne, så vi sætter vi Svend Åges læskærm op og nyder et par timer i solen inden aftensmaden. I aften må vi spise inden døre - det er simpelt for blæsende og koldt på lystbådehavnen.
Gibraltar er jo britisk territorium, så vi har husket at tage vores pas med, da vi næste formiddag til fods krydser grænsen og landingsbanen. Vi vælger en guidet tur med taxa og chaufføren som guide.
Vi besøger de imponerende flotte drypstenshuler, Saint Michael's Cave og tunnellerne med skydeskår og kanoner, som stammer helt tibage fra den spanske belejring (1779-83). Tunnellerne har faktisk været i brug helt frem til 2. Verdenskrig.
Vi nyder den flotte udsigt til Middelhavet, Atlanterhavet og Strædet mellem Europa og Afrika, og kommer tæt på de charmerende haleløse aber, som lever på klippen.
Shoppeturen på Mainstreet falder til Jens Eriks og Svend Åges tilfredshed fornuftig ud, da der er søndagslukket i de fleste butikker. Vi slutter af med en dejlig britisk søndagsmiddag i solen på byens torv.
Man kan godt betale med Euro på Gibraltar, men kursen er ikke god og byttepengene er Gibraltar-pund, så det enkleste (og billigste) er at betale med kort.
Vi kører fra Gibraltar midt på eftermiddagen med kurs mod Marbella og campingpladsen, Cabopino, som ligger en smule trukket tilbage fra stranden (N 36o 29' 19" W 4o 44' 35) .
Vejret viser sig igen fra sin smukkeste side, og her er sol og læ. Det er lige hvad vi trænger til efter et par dage med bygevejr og blæst.
Vi nyder en time i solen inden grillen startes op, og vi sammen får komponeret en dejlig middag.
Næste dag er dovnedag. Jens Erik og jeg går tur til stranden og den lille lystbådehavn, hvor vi nyder en øl, inden vi trasker hjem og laver frokost og dovner resten af dagen i solen. Rosa og Svend Åge cykler en tur og får handlet lidt ind, og de får sig også en svømmetur i den overdækkede svømmepøl.
Det vil være oplagt at køre en tur til El Torcal de Antiquera eller til Ronda lidt inde i landet hvis der er tid.
Vi har besøgt begge steder tidligere og kan kun anbefale et besøg.
Vi har også talt om en tur op i Sierra Nevada til byen Gaudix, hver en stor del af befolkningen bor i huler, men det må vente til en anden gang. Fotoet har vi lånt fra nettet.
Efter to overnatninger på campingpladsen i Marbella kører vi til en flot beliggende autocamperplads på lystbådehavnen i Almerimar lidt syd for Almeria. Det er et dejligt sted og vejret er pragtfuldt.
Vi har selv selv haft lystbåd i mange år, så vi nyder at slentre en tur på havnen og se på de mange sejlbåde af mange forskellige nationaliteter.
Har du lyst, kan du læse vores beretning "Fra lystbåd til autocamper" her.
Næste morgen kører vi op i landet til en lille by, som er berømt for sine varme kilder, Los Banos de Fortuna.
Her kan man bo på en campingplads, Camping Fuente (N 38o 12' 24" W 1o 6' 25" ) hvor man har adgang til at bade i deres pool med helsebringende og dejligt varmt vand.
Der er dog også mulighed for at parkere på en plads tæt på og bare betale for at gå ind og bade i den varme pool
Det er meget vindomsust, og vinden er temmelig kold her i bjergene, så vi får sat både læsejl og en side på markisen op for at få læ. Så er det til gengæld også varmt i solen.
Vi ringer til Paco på Camping Antonio i Altea, hvor vi har været flere gange, og spørger om han har plads til 2 autocampere et par nætter. Han har desværre helt fyldt, så vi beslutter os til at prøve byens campingplads i stedet, Camping Cap-Blanch (N 38o 34' 39" W 0o 3' 51" )
Vi bliver glædeligt overrasket, for selv om der kun er få ledige pladser, lykkes det os at finde 2 fine solrige pladser lige overfor hinanden.
Vi går op på Strandpromenaden og får en burger til frokost og går en lille tur. Jens Erik og jeg får startet på vores rejsebeskrivelse, mens Rosa og Svend Åge cykler hen til en café, hvor de har aftalt at mødes med deres datters svigerfar, som bor her i byen. Deres datter, Anne bor sammen med sin kæreste i Barcelona - dem skal de besøge senere på ugen. Det bliver et langt cafébesøg, for der er meget at snakke om, når man har hørt så meget om hinanden, men aldrig har talt sammen før. Det bliver mørkt inden de er tibage på campingpladsen.
Næste dag arbejder vi videre på fotos og rejsebeskrivelse , mens vennerne går en tur i den smukke gamle by og bagefter cykler en flot tur i nationalpark "Sierra Helado"
Til aften finder vi en lille, hyggelig, norsk restaurant, Elidas Steakhouse. Her får vi en virkelig god middag (Avda. del Albir 1, local 7, Albir - www.elidas.es)
Olivia
Vi kører med kystvejen fra Altea til Oliva, en tur på kun ca. 70 km. Det er en utrolig smuk tur med mange hårnålesving og op og ned af mange stigninger, men vejen er god og turen tager kun et par timer.
I Oliva tjekker vi ind på en dyr, men meget velbeliggende campingplads, Kikopark (N 38o 55' 57" W 0o 5' 52" ).
Her er god plads og alle pladser er store comfortpladser med vand, el og afløb - men det bedste af det hele er stranden. Her er smukt, vandet er lunt og der er fin sandbund. Vi er alle ud at bade og nyder bagefter solen, indtil det er tid at tænke på aftensmad. Det bliver tidligt køligt, så vi spiser som altid tidligt.
Ferien er ved at være slut, og vi er alle kommet ned i gear - spiser tidligt aftensmad, går tidligt i seng, står sent op og tager god tid til morgenmad, og om dagen dovner vi eller ser os lidt omkring, som vi hver især har lyst til. Vi er vist så afstressede, som vi kan blive.
Dagen efter kører Rosa og Sven Åge til Barcelona, hvor de tilbringer et par dage med deres datter og svigersøn. Vi bliver i Oliva hvor vi vil arbejde, bade og nyde solen. Det bliver dog kun til arbejde, for vi får regn og blæst hele dagen. Vejrudsigten er ellers god, men det lader til at en front, som skulle have passeret syd for os, ikke har taget hensyn til meteorologerne men valgt sin egen bane.
Pyt, til gengæld når vi langt med arbejdet i tørvejr inden døre.
Næste dag beslutter vi at køre nord på til det bliver godt vejr. Vi vælger en autocamperplads i Peniscola, hvor det er læ og sol. Her får vi handlet ind til hjemturen og nyder et par timer med en god bog i solen.
Vi har aftalt med vores venner, at vi vil mødes på en autocamperplads ved et surfspot tæt på motorvejen ved Narbonne. Vi kører med betalingsmotorvejen til den franske grænse og er fremme midt på eftermiddagen.
Vi har anbefalet Rosa og Svend Åge at køre den fantastisk kønne tur langs kysten, da de ikke har så mange km at køre fra Barcelona. De når frem lidt senere end os, og er begejstrede, men også trætte efter den udfordrende tur langs kysten - de griner og nikker da vi kalder Svend Åge for Mr. Swingking.
Vi er heldige - her er solskin og 17 graders varme, så vi går ned i læ ved den lukkede surfklub ved Aire du Goulet (N 42o 54' 42" E 3o 1' 10" ). og nyder en øl sammen i solen inden aftensmaden.
Vi har virkelig flot vejr med solskin og kun lidt vind på turen op langs Rôhnfloden. Trafikken skrider fint, og vi undgår helt at komme i kø på turen til Becancon. Her har vi udset os en autocamperplads i centrum, den er lidt svær at finde efter GPS'en, men heldigvis får vi øje på skilte, der viser hen til pladsen (N 47o 14' 13" E 6o 0' 58" ).
Vi går ud og spiser på én af de mange restauranter, Café Leffe på den anden side af floden.
Vi er ikke så heldige med vejret næste dag. Det regner og blæser kraftigt, og der er temmelig meget trafik. Det klarer dog op ind i mellem og vi ankommer til autocamperpladsen på Wesersten i Hann Münden (N 51o 25' 7" E 9o 38' 54") lige før det bliver mørkt.
Her har vi været mange gange, og byen er absolut et besøg værd - men helst i dagslys, hvor man til fulde kan nyde en slentretur i Altstadt med de mange smukke og mange hundrede år gamle bindingsværkshuse.
Efter en lækker middag i byen tager vi afsked med hinanden, for Rosa og Svend Åge vil herfra meget tidligt næste morgen, og vi vil sove lidt længere inden vi tager det sidste nap af turen til Danmark.
Endnu en fantastisk dejlig autocamperferie!
Vi håber vores rejsebeskrivelse kan være til inspiration, hvis du selv overvejer en lignende tur i din egen eller i en lejet autocamper.
Venlig hilsen
Anette og Jens Erik
