Rejsebeskrivelser

30. januar 2020

Autocampertur til Spanien og Portugal i julen 2019-2020

Få inspiration til selv at tage på autocampertur til 'De Varme Lande'

05.03.2020

Vi har været på en vidunderlig vintertur i autocamper til Spanien og Portugal.

Vi vil, efterhånden som der bliver tid, 'fylde mere på'  fra turen.

Vi håber vores lille rejsebeskrivelse kan være til inspiration for andre, der drømmer om at rejse ud i Europa i egen autocamper.

Anette og Jens Erik

 

Forberedelser til juletur

Vi har solgt vores hus i Horsens og har købt et sommerhus i Vestjylland. Vi har valgt, at vi nu vil bo i autocamper, når vi er på arbejde i Horsens, og vi har derfor skiftet vores lille campervan ud med en lidt større model, en Carthago C-Tourer I 143.

Vi gør klar til vintertur Vi glæder os (Jens Erik og Anette)

Det er denne dejlige nye autocamper, vi pakker og gør klar til tur. Vi plejer at køre på tur allerede i oktober, men i år har vi fået mulighed for at følges med vores søn, Martin, og hans kæreste, My. De har fri fra d. 20 december. Jens Erik og jeg og vores hund Andrea kører hjemmefra en uge tidligere.

Det er planen, at vi skal mødes omkring Barcelona juleaften. Der vil vi holde Jul sammen og derefter følges ad mod Portugal, hvor Martin håber på gode bølger, så han kan komme ud og surfe.

 

(Vi gør holdt et par gange på turen ned gennem Tyskland – Vi overnatter aldrig på en rasteplads, men vælger stort set altid en autocamperplads. Vi bruger ofte App’en ”CamperContact” eller ”Park4night” og finder nemt en plads tæt ved motorvejen.)

Efter et par dages kørsel ned gennem Tyskland gør vi tidligt stop på en plads tæt ved motorvejen ved Clermont-Ferrand i Frankrig.Pladsen hedder ”Aire de Cammping-Car la Moulette, Montpeyroux” (CamperContact Sitecode 14028). Vejret er lunt og godt, og vi går en dejlig tur i den lille flotte middelalderby. Det er godt at få rørt benene efter et par stillesiddende dage i camperen.

Fransk Middelalderby - La Moulette, Montpeyroux Andrea nyder også at få rørt benene
Monpeyroux smukke gader Betagende udsigt fra Montpeyroux

Vi glæder os til dagen efter at krydse Massif Central – det bliver så flot en tur. Turen er lidt længere end den traditionelle tur ned langs Rhôn floden, men meget smuk, og oftest knap så trafikeret. Der er ikke motorvejsafgift på denne rute udover afgiften for at kører over Millau-broen, verdens højeste bro.

Vi nyder en lille pause - Anette og vores Cairn, Andrea Port-Vendres - autocamperplads

Næste stop er Port-Vendres lige før den spanske grænse. Autocamperpladsen (Sitecode 2492) ligger nabo til politistationen, og det er da også politiet, der om morgenen kommer og opkræver pladsgebyr, 6 Euro inkl. frisk vand og tømning. Pladsen er rolig og et godt udgangspunkt, hvis man vælger den smukke kystrute til Spanien, frem for den traditionelle tur over grænsen med E 15. Der er mange hårnålesving, så man skal sætte god tid af til turen.

smuk camper - smuk udsigt den spanske grænseovergang

Flot udsigt langs kystvejen Lystbådehavnen i Port Bou

Der er en helt fantastisk udsigt, når man kører der på kanten mellem havet og vinmarkerne. Vi holder frokostpause i Port Bou, den første lille by efter den spanske grænse. Vi er meget heldige med vejret og nyder en kop kaffe i solen på en lokal bar og går også en tur ud på marinaen inden vi fortsætter mod Roses, hvor vi har planlagt næste stop.

Vi tager en enkelt overnatning på en autocamperplads i Roses, hvor vi også cykler en tur - Vi  har været så heldige at låne et par el-cykler - TAK for det Rosa og Svend Åge.
Vi finder dog den vintertomme ferieby, autocamperpladsen og det disede vejr lidt uinteressant, så vi vælger næste morgen at køre til Port Lligat hvor vi vil se Salvador Dali's Hus.
Hurra for el-cykler Mange stop undervejs, for at fotografere
Vi har tidligere besøgt Dalí’s museum i Figueres. Her er udstillet mange af hans flotte, finurlige kunstværker - det er imponerende og kæmpestort, og man skal sætte god tid af.
Dalí’s hus i Port Lligat derimod, er hyggeligt, overskueligt og alligevel meget imponerende
Vi kan absolut anbefale et besøg.

Salvador Dali's Hus i Port Lligat Salvador Dali's Hus i Port Lligat

Der er ikke mange gæster, da vi kigger forbi her uden for turistsæsonen.
Dalí boede sammen med sin kone, Gala i huset fra 1930 til 1982, hvor Gala døde.
Dalí kom her aldrig igen efter hendes død.
S
mukt, finurligt, imponerende, overraskende - det er, lige meget hvor man vender sig hen.

Vi bliver vist rundt i huset af en guide, som taler fint engelsk.
Man bliver mødt af en stor udstoppet og “pyntet” isbjørn lige inden for døren, en gave fra en engelsk forfatter, og udstoppede svaner, en ørn og en ugle våger over os i biblioteket.

smukke trapper op til soveværelset Dalí og Gala's soveværelse
Fra sengen kunne Dalí og Gala se et spejl i den tilstødende stue. Spejlet var placeret, så de kunne se solopgangen over middelhavet, uden at stå op af sengen.

Dalí's materialelager i kælderen Dalí's 'ekkoværelse'
I Dalí's værksted er der masser af dagslys, hyggekrog med pejs - og en flot udsigt over middelhavet. Materialelageret er i kælderen. Der er kun de to malerier, som han arbejdede på da Gala døde i huset. Hans øvrige værker er på museet i Figueres. 
Et af værlserne i huset er rundt med sofaer hele vejen rundt langs væggen, og er konstrueret med kuplet loft, så når man står præcis midt i rummet, lyder det som om man taler i en mikrofon, når man siger noget - spøjst.

Smukke terasser med masser af kunst Én af Dalí's største installationer, som kan ses fra en tagterasse

Dalí's svømmepøl Hyggekrog ved poolen

skørt eller genialt? Anette og Jens Erik ved Dalí's Pool

Uden for huset kan vi selv gå rundt og kigge uden guiden. De mange gårdhaver og terasser er smukke og forunderlige. Selvfølgelig er her også swimmingpool - med overdækkede hyggekroge og andre besynderlige installationer.
Dalí havde ofte kendisser inviteret på besøg, og han elskede at optræde i medierne og at icenesætte sig selv - bedre kulisser kan vist ikke tænkes.
Huset og terasserne er anlagt i en olivenlund - her er utroligt smukt.


Siesta på p-plasen så er vi på vejen igen - på vej til Blanes


Vi holder siesta med frokost på P-pladsen inden vi kører videre mod Blanes - Har da slet ikke nævnt køreturen - DEN er bare fantastisk flot gennem de mange hårnålesving i bjergene.

Vi tjekker ind på Camping Blanes (N41 - 39 - 34  E 2 - 46 - 47)
Campingpladsen ligger dejligt lige ved strandpromenaden og Middelhavet og her er ingen lokaltrafik - man hører kun havet. 
Camping Blanes Frokost på havnen i Blanes
Vi cykler på Stranpromenaden helt ind til centrum, hvor vi spiser frokost i solen. 

Marked i Blanes Smukke smalle gader i Blanes

Vi kigger lidt på det lokale marked, hvor der udover frugt og grønt også bliver solgt Trompethatte og Tragtkantareller - Vi elsker selv at samle svampe hjemme i Danmark, og vi kan glæde os over, at vi til de priser, har for en formue i Tragtkantareller hjemme i fryseren. 

Katedralen i Blanes Katedralen i Blanes
Det dejligt at have cykler med på tur, så kommer vi lidt længere omkring - og når det så er el-cykler, er der næsten ingen grænser for hvor langt vi 'orker' at cykle.
Vi besøger byens katedral - her er fredfyldt og smukt.

Vi beslutter os til at køre lidt længere syd på, og vente på Martin og My, som skulle nå frem juleaften.
Vi vælger endnu en dejlig campingplads, Camping el Prats (N 41 - 2 - 27   E0 - 58 - 55)


Camping els Prats Oprørt Middelhav

De første dage vi er her, er der rigtig gang i Middelhavet og ind i mellem stærk vind - det var resterne af stormen ‘Elsa'
En enkelt nat bliver vi rusket så grundigt som aldrig før, og vi frygter, at der ville komme løse genstande flyvende - det er stormen ‘Fabian’

Stilhed efter stormen Juleaften på Camping els Prats

Vores søn, Martin og hans kæreste, My ankommer allerede dagen før juleaften - de har tilbagelagt turen fra Slagelse på bare 3 dage med kun én chauffør. De er stået meget tidligt op hver dag, og har kørt et par timer, inden de holdt pause og lavede god morgenmad, hvorefter de fortsatte til midt på eftermiddagen, hvor de gik tur og slappede af, inden de gik tidligt i seng og fortsatte turen tidligt næste morgen. Undervejs har de sammen lyttet til et par gode bøger på Mofibo. Det har været en god og afslappende tur. 
Vi fejrer juleaften sammen med lækker mad fra grillen og en god flaske vin.


Julemorgen står vi tidligt op, og sætter kursen syd på, mod Atlanterhavet, hvor Martin håber på gode bølger, så han kan få rørt sit surfbrædt.

Vi vælger at undgå betalingsveje og kører ad A-3, A-43 og A-4. Turen går strygende, der er ikke meget trafik juledag. Vi gør ophold for natten i Valdepeñas, og kører derfra meget tidligt næste morgen, så allerede ved middagstid er vi fremme ved vores første mål, Huelva. Her er det flot vejr og dejlig varmt.
Vi har fundet en fin P-plads ved stranden og Martin har sin første eftermiddag på vandet, My tager sig en ordentlig løbetur, og vi andre går en tur langs stranden.



Huelva  Huelva - solnedgang

Næste dag skilles vi og Martin og My fortsætter til Luz i Portugal, hvor de har aftalt at mødes med gode surfvenner. Jens Erik og jeg kører langs kysten til Isla Christina i marsklandet, tæt ved den Portugisiske grænse.
Pladsen hedder 'Camper Park Playas de Luz' (N 37 - 13 - 17   W 7 - 19 - 24). Her er meget velordnet og en fin udsigt. Her vil vi gerne komme igen - og næste gang vil vi tage tid til en cykeltur i marsken.
Vi spiser tidlig aftensmad og nyder den flotte solnedgang.

Isla Christina Isla Christina

Isla Christina Isla Christina

Vi planlægger at køre ad en lille vej gennem marsken med retning mod den grænseovergangen til portugal , men det må vi opgive - vejen er simpelt hen for dårlig til vores tunge køretøj, og Jens Erik må bakke tilbage.
Vi slutter os til Martin og My igen. De er nu i Sagres hvor Martin nyder Atlanterhavets bølger sammen med deres venner. 
Vi spiser frokost sammen og nyder eftermiddagen ved stranden - med overtøjet på, for det er temmelig friskt i vinden.

Luz Sagres 

Sidst på dagen kører vi alle til Luz, hvor vi overnatter på en P-plads ved stranden.
Jens Erik og jeg går tur i byen og og udforsker også nogle flotte klippeformationer langs strandpromenaden. Klipperne er tørlagt ved ebbe, og her er utroligt mange fosiler.

Sagres Luz

Næste stop en ved en skøn lille bugt, 'Praia da Boca do Rio'

Martin og My Praia da Boca do Rio

Andrea nyder solnedgangen Praia da Boca do Rio