Westfalia – igen muligt at skaffe autocampere i 2024
I maj måned havde vi Kim (fra salgsafdelingen) til forhandlermøde ved Westfalia. Det er dejligt at kunne oplyse, at vi igen får campere hjem fra Westfalia, og i de kommende dage skal vi netop i gang med finjusteringen af vores ordrer.
Vi synes især godt om modellerne: ”Columbus 600 D” med den tværstillede dobbeltseng og ”Columbus 600 E” samt ”Columbus 640 E” (begge med langsgående dobbeltseng).
Kvalitetscamperne fra Westfalia bemærker sig på flere områder. For blot at nævne nogle så har de ekstra lange senge, selvom de kan fås kompakte. Sengene kan i alle modeller slås op/”skydes tilbage”, for at få mere stuverumsplads.
Køkkenmodulet er nyt designet med både en god arbejdshøjde og opbevaringsplads, og køle-/fryseskabet er i alle Columbus-modellerne placeret for enden ved skydedøren.
Der er skibsplanker på alle gulve og alt elektronisk styres i Westfalias nye display i bodelen. Her fra styres vand, køl, lys og varme. Følg linket HER og se videoen af den stilrene Columbus 640 E.