Hurra - DanCamper kan fejre 10-års fødselsdag på Vegavej 8 i Horsens den 1. maj
1. maj inviterer vi nye som gamle kunder af huset til fødselsdag. Vi hejser flagene og fejrer DanCampers 10-års fødselsdag på Vegavej 8 i Horsens og er i den forbindelse værter med fødselsdagskage og kaffe.
Til de 10 første kunder vil der være en lækker goodiebag, når vi slår dørene op i salgsafdelingen kl. 9.00.
I forbindelse med fødselsdagsfejringen er vi i gavehumør og udlodder 8 stk. gratis billetter til ”Turn on Tina” – en sommer- / velgørenhedskoncert ved Daugård Strand søndag d. 9. juni 2024. En koncert for alle der elsker Tina Turners musik og gerne vil støtte op om velgørenhed.
For at være med i konkurrencen skal du holde øje med vores Facebook-side, hvor de nærmere konkurrenceregler vil blive beskrevet senest den 6. maj.
Se vores Facebook-side her: https://www.facebook.com/dancamper/