Er du på udkig efter en kort, smal og fiks autocamper, så kunne Chausson's nye S514 First Line være et godt bud. Den måler ikke mere end en kassevogn (l x b x h = 5.99 x 2,10 x 2,75 m) og har i standardudførelsen en køreklar vægt på kun 2.570 kg (+-5%).
Der er en fin siddegruppe med vendbare forstole, et spisebord med udtræksplade, og god fralæggeplads oven på det lave garderobeskab til højre for døren.
Køkkenet er velindrettet med god opbevaringsplads, køleskab og komfur med 2 gasblus.
Badeværelset er rummeligt, og når man skal i bad kan håndvask og væg svinges hen over toilettet, så der opnås en god brusekabine.
Nydesignet 'Butterflyseng' på tværs i bagenden af autocamperen. Man kan vippe den ene sengebund og madras op, så der bliver bekvem adgang til stuverum eller en forøgelse af højden i garagen. Det er muligt at tilkøbe opredning til en ekstra person i siddegruppen.
Som standard leveres Chausson S514 First Line på Ford Transit med 130 hk, det er dog muligt at tilvælge 170 hk og automatgear.
Der er masser af udstyr med som standard, blandt andet aircondition i førerhus, 2 airbags, fartpilot, el-opvarmede og -justerbare sidespejle, DAB/MP3/Bluetooth radio, fluenet dør og panorama tagluge.
Foretrækker du den smalle model med enkeltsenge, kan du kigge på Chausson S 697 GA First Line.