Nyheder

5. december 2018

Jule Åbent Hus

Jule Åbent Hus med Gløgg og Æbleskiver - og selvfølgelig har vi som altid næsten alle vores autocampere udstillet varmt og lunt inden døre i udstillingen.
Traditionen tro holder vi Jule Åbent Hus og byder på Gløgg og Æbleskiver lørdag d. 15. og søndag d. 16. december - vi har åbent begge dage 11 - 15.
Vi glæder os til at se mange af vores gamle kunder og venner af huset og nye interesserede gæster til julehygge og en god snak om vores fælles lidenskab, autocampere.
Stort set alle vores autocampere er udstillet inden døre, så pyt med om det skulle være vintervejr denne weekend :)

Jule Åbent Hus hos DanCamper

Det har været et forrygende år, som blandt andet har budt på stor interesse og godt salg af autocampere. Det skyldes sikkert til dels den gode afgiftsnedsættelse på nye autocampere sidste efterår kombineret med stor fremgang i salget af autocampere i hele Europa. 
Fremgangen har været så stor, at det nu er stort set umuligt at bestille flere nye 2019 modeller hjem fra producenterne.
Heldigvis har vi for længst bestilt et godt udvalg af de mest interessante modeller fra både Chausson, Carthago og Westfalia hjem. Vi har nu fået flere af dem hjem i udstillingen og salget er allerede godt i gang.
Vores Jule Åbent Hus er en god lejlighed til at komme forbi og se på både de nye modeller og også de mange flotte brugte autocampere i vores udstilling.

Vi holder ferielukket 17/12 - 5/1. V i har åbent igen fra søndag d. 6/1-2019

Vi ønsker alle vore kunder og venner af huset en Glædelig Jul og et godt og lykkebringende nytår.
 

Finansiering til 1,99% i vores Åbent Hus weekend.

Vi har fået mulighed for at tilbyde finansiering hos Nordea’s Camping Finans denne weekend med kun 1,99% rente* og en løbetid på op til 10 år.

* Priseksempel:
kontantpris 250.000 kr.
Udbetaling 50.000 kr.
månedlig ydelse: 2.850 kr.
løbetid: 84 mdr.
Samlet kreditbeløb 200.000 kr.
Samlede kreditomkostninger 39.335
Samlet tilbagebetalt beløb 239.335 kr.
Variabel debitorrente 2,01%, ÅOP 5,3%